Sponsoreret indhold




Velkommen hjem undulat- den vigtigste tid med din undulat

Undulat__blå_tandkrus_shutterstock_60535039Her kan du få et par gode råde om hvordan du starter dit nye spændende liv med undulater på den allerbedste måde.

 

Der er flere ting du skal have på plads inden du henter dine nye undulater. Det er vigtigt at de nye fugle kan få en tryg og rolig start på jeres nye liv sammen, derfor skal du allerede inden du henter dine fugle, have købt og indrettet et godt bur til dem, samt fundet et godt sted at stille buret..

 

  • Sørg for at der er fred og ro i huset, den dag undulaten ankommer. Du skal tænke på, at det hele er nyt for den, og at den måske har forladt redekassens trygge liv for kort tid siden.
  • Når du har lukket undulaten ind i buret, kan du sidde stille og roligt og kigge på den, men lad den vænne sig til de ny omgivelser i fred og ro. Du skal heller ikke lade den komme ud og flyve de første dage.
  • Når undulaterne ikke bliver bange når du roligt kommer hen til buret, er de ved at være trygge ved dig og du kan nu begynde næste fase med at tilvænne dine nye undulater.
  • Når dine undulater ikke bliver bange for dig, bliver næste skridt at gøre dem så trygge ved dig at de ønsker at opsøge dit selskab. Det kan du gøre ved at holde et stykke hirse koble hen til tremmerne i deres bur. Når de trygt begynder at spise gør du næste gang kolben kortere eller stikker hånden ind i buret med lidt kolbe. Bare husk at det er vigtigt at at du er rolig og går langsomt frem, det kræver tålmodig hed at gøre dine fugle trygge.
  • Du skal også lære dem ikke at være bange for hænder. Du kan starte med at lokke dem lidt nærmere, eventuelt ved at stikke et salatblad eller et stykke æble ind i buret, men stadig holde fast i den anden ende. Langsomt vil du opdage, at undulatene får mere og mere tillid til dig, og undulater kan blive rigtig tamme. Det afhænger kun af, hvor meget tid du bruger sammen med den.
  • Efter et par dage er den klar til en lille flyvetur; det er spændende, men du skal ikke blive skuffet, hvis det ender lidt kaotisk de første par gange. Måske flyver undulaten mod vinduet, måske ender den på gulvet, hvis det er en meget ung fugl, der endnu ikke god til at flyve, og måske lander den oppe på en gardinstang, hvor I ikke kan nå den. Det gælder om at have tålmodighed, og se om den ikke selv finder tilbage til buret. Det kan den sagtens lære, men det tager altså tid.

Husk det kræver tålmodighed at opbygge et godt forhold til dyr, men når først det er opbygget kan du lære dem en masse sjove ting, læs ”Tillid, træning og tale gave til din undulat” hvis du vil lære fif til hvordan du træner din undulat.