Sponsoreret indhold




Undulat casting- hvordan vælger du en sund undulat

Undulat_fugl_grøn_han__shutterstock_58134664Det vigtigst når du skal købe en ny undulat er at du finder en der er sund og rask.
Måske syntes du at det er synd for den lille undulat der sidder helt stille nede i bunden af buret og at du derfor gerne vil købe den. Men en undulat, der sidder stille på bunden af buret, kan være syg, og du skal kigge efter tegn på at undulaten er sund og rask.

Uanset om du køber din undulat hos en dyrehandler eller hos en privat, er det meget vigtigt at du selv kan kende de mest almindelige sundhedstegn.

Her er nogle vigtige tegn, du kan kigge efter for at sikre, at du får en sund fugl.

Undulaters sundhedstegn:

  • Først og fremmest skal du hurtigt danne dig et indtryk af det sted, hvor du køber din fugl, for uanset om det er hos en dyrehandler eller privat er nemlig vigtigt at det virker som et godt sted, hvor der er overskud til at passe dyrene godt. Så se efter om der ser pænt ud, lugter der, er der gjort rent hos de dyr, der er udstillet? Hvis ikke du synes, der er rent og pænt, skal du måske få hjælp til at finde et andet sted at købe din undulat
  • Når en sund undulat hviler sig, sidder den på et ben. Dog kan unger, der lige er kommet fra redekassen hvile på to ben, da de endnu ikke har lært at holde balancen
  • Undulater er meget sociale dyr, så hold øje med hvilke undulater der “snakker” med de andre eller er interesseret i de andre. Sidder den for sig selv uden at vise interesse for andre kan være tegn på, at den ikke er helt frisk
  • Du skal også undgå at købe en undulat, der sidder stille med oppustede fjer, da det kan være et sygdomstegn

Hvis du vil købe to undulater for senere at få dem til at yngle, skal du sørge for at købe to undulater, der ikke er i familie med hinanden. Så selv om du er fristet til at købe to små unger, der ligner hinanden, skal du ikke gøre det. Hvis du er ude efter et specielt køn, altså en han eller en hun, kan det være svært, når undulaterne er meget unge, men vokshuden over næbbet (der hvor næseborene sidder) er bruntfarvet hos hunnerne og blålilla hos hannerne.

Nu er du klar til at vælge dig en sund og rask undulat, det næste bliver at sikre at den får en god start i jeres nye liv sammen, men det kan du læse mere om i ”Velkommen hjem, undulat, – den første tid med din undulat”