De mest almindelige marsvinesygdomme

Marsvin kan på ligefod med andre dyr få flere forskellige sygdomme, blandt de almindeligste sygdomme er:

• Tandproblemer

• C-vitaminmangel og skørbug

• Svamp

• Hedeslag

• Sellnick – marsvineskab

 

Marsvin er byttedyr, og derfor vil de i naturen være lette ofre, hvis de er syge. Rovdyr vil altid gå

efter svage dyr, og marsvin vil til enhver tid prøve at skjule, at de er syge. Derfor er der en risiko

for, at sygdommen først opdages, når det er for sent.

Der knytter sig dog en række symptomer til de forskellige sygdomme, og dem bør enhver

marsvineejer holde øje med.

 

Tandproblemer hos marsvin

Marsvin har rodåbne tænder, hvilket vil sige, at tænderne vokser hele livet. Derfor skal de også

slides, og sker det ikke, kan marsvinet få problemer med at æde.

Ofte bliver det først opdaget, når marsvinet har tabt sig så meget, at det er synligt. Hold øje med,

om dyret æder, og om vægten er stabil. Det er nemt at checke fortænderne, men med

kindtænderne er det straks meget sværere, og der skal en dyrlæge på den opgave. Hvis

kindtænderne bliver for lange og eventuelt vokser skævt, kan de i værste fald danne en såkaldt

tandbro, der vokser ind over tungen og forhindrer at dyret kan synke. Ofte vil der så ligge masser

af små stykker foder i buret, som dyret har bidt af med fortænderne men ikke har været i stand til

at synke. Dyrlægen kan ordne fortænderne med det samme, men kindtænderne kræver narkose.

Man kan selv gøre meget for at undgå at dyrene får tandproblemer, og en af de nemmeste (og

mest interessante for dyrene) er at tilbyde grene at gnave i. Bøgegrene, hasselgrene, pil og grene

fra frugttræer særligt egnede.

 

Marsvin og C- vitaminmangel

Marsvin kan ikke selv danne c-vitamin, og derfor skal det tilføres gennem kosten. Det meste

marsvine tørfoder er tilsat c vitamin, og derudover er der grøntsager med højt c-vitaminindhold

(eksempelvis persille, broccoli og peberfrugt)

Hvis marsvinenes ikke får tilført nok C-vitamin, nedsættes væksten, levetiden og immunforsvaret,

hvilket kan føre til andre sygdomme. Søfolk fik i gamle dage skørbug af C-vitaminmangel, og det

samme kan ske for marsvin; symptomerne er ledhævelser, vægttab og evt tandlidelser pga at

kæbeknoglen ødelægges.

 

Svamp

Det kan være svært at spotte Svamp hos langhårede marsvin pga deres pels, der skjuler huden.

Symptomerne er pelstab og skællet hud, og mange nybagte marsvineejere er gået i panik over en

skaldet plet bag deres marsvins ører – dog uden grund; alle marsvin er skaldede bag ørerne.

Men pels der falder af samt skællet hud skal behandles, og garvede marsvineejere anbefaler ofte

imaverol (spørg dyrlægen).

 

Hedeslag hos marsvin

Marsvin kan ikke tåle høje temperaturer, og på en varm sommerdag skal de have mulighed for at

køle ned. En nem og hurtig løsning kan være en plastikflaske med koldt vand, omviklet med et

viskestykke – Marsvin er ofte hurtige til at lægge sig tæt ved køleelementet. Hvis dyret allerede har

fået hedeslag skal det omgående flyttes til et køligt område, og førstehjælp er at duppe ører og

fødder med koldt vand. Giv vand med pipette eller engangssprøjte for at undgå dehydrering.

 

Sellnick

Sellnick, også kaldet marsvineskab, er en frygtet sygdom, men den kan kureres. Sygdommen

opstår når en særlig mide graver sig ned i marsvinets hud og lægger æg. Æggene klækkes, bliver

til flere mider, og det hele starter forfra. Symptomerne er kraftig kløe, og tilsidst kradser dyret hul.

Ubehandlet sellnick giver åbne betændte sår og vægttab, da generne er så store at dyret holder op

med at æde. Mistanke om sellnick bør sende en omsorgsfuld marsvineejer til dyrlægen med

marsvinet omgående.

Dyrlæge for din undulat- 7 måder at se om din undulat er syg

Dyrlæge med kæledyr undulatDet er dit ansvar, at holde øje med om dine undulater har det godt. Der skal meget til, før en undulat viser tegn på sygdom, for i naturen er det  de svage dyr, der første bliver ædt af rovdyrene. Hvis du ser tegn på, at en af undulaterne er syge, skal du få hjælp til at kontakte en dyrlæge, så I kan hjælpe undulaten på bedst mulig måde.

 

Her er syv ting, du skal holde øje med:

  • Fjerdragten; en sund undulats fjerdragt er glat, mens en syg undulat ofte har oppustet fjerdragt.
  • En beskidt fjedragt og snavsede fjer ved kloakken (undulatens numse) kan være tegn på at din fugl har diarre.
  • Fugleklatter; En rask undulats lorte ligner små snegle – mørke med en lille hvid klump i midten. Hvis fuglen klatter bliver  – tynde, grønlig slimet lort – kan det være et tegn på mave problemer. Det kan være fordi du har ændret dens foder for hurtigt. Du skal i den periode kun give undulaten frø og vand – ingen frugt eller frisk grønt.
  • Nyser din undulat, kan det være fordi undulater er blevet forkølede, det sker ofte hvis de står i træk. Symptomerne er næsten ligesom når du er forkølet: de nyser, har snot ud af næseborene, er sløje og så sover de på to ben. Varme er det bedste middel, til at behandle forkølelse. Læg et klæde hen over buret og en varmepude ovenpå, men kontakt alligevel en dyrlæge for måske skal undulaten også have medicin.
  • Hvis din undulat kaster op/gylper føde op, skal du også være ekstra opmærksom. Måske har den spist noget, den ikke kan tåle, men det kan også være, den bare mader en anden undulat – en del af parringsritualet.
  • Øjnene skal være klare, hvis din undulat har matte øjne og ikke er opmærksom på dig, er der noget galt
  • ingen appetit, Hvis din fugl æder mindre end den plejer og du ikke kan lokke den til at æde, så kan det også være et tegn på at din undulat er syg.

Hvis du er i tvivl om din undulat er blevet syg, så husk at du altid skal kontakte din dyrlæge.

Det er dog heldigvis sjældent, at  undulater bliver syge hvis du giver dem de rigtige livsbetingelser, så læs sjov og ballade- gør undulater glade” for at lære mere vildt fordring og hvordan du kan få det sjovt med din undulat.