De mest almindelige marsvinesygdomme

Marsvin kan på ligefod med andre dyr få flere forskellige sygdomme, blandt de almindeligste sygdomme er:

• Tandproblemer

• C-vitaminmangel og skørbug

• Svamp

• Hedeslag

• Sellnick – marsvineskab

 

Marsvin er byttedyr, og derfor vil de i naturen være lette ofre, hvis de er syge. Rovdyr vil altid gå

efter svage dyr, og marsvin vil til enhver tid prøve at skjule, at de er syge. Derfor er der en risiko

for, at sygdommen først opdages, når det er for sent.

Der knytter sig dog en række symptomer til de forskellige sygdomme, og dem bør enhver

marsvineejer holde øje med.

 

Tandproblemer hos marsvin

Marsvin har rodåbne tænder, hvilket vil sige, at tænderne vokser hele livet. Derfor skal de også

slides, og sker det ikke, kan marsvinet få problemer med at æde.

Ofte bliver det først opdaget, når marsvinet har tabt sig så meget, at det er synligt. Hold øje med,

om dyret æder, og om vægten er stabil. Det er nemt at checke fortænderne, men med

kindtænderne er det straks meget sværere, og der skal en dyrlæge på den opgave. Hvis

kindtænderne bliver for lange og eventuelt vokser skævt, kan de i værste fald danne en såkaldt

tandbro, der vokser ind over tungen og forhindrer at dyret kan synke. Ofte vil der så ligge masser

af små stykker foder i buret, som dyret har bidt af med fortænderne men ikke har været i stand til

at synke. Dyrlægen kan ordne fortænderne med det samme, men kindtænderne kræver narkose.

Man kan selv gøre meget for at undgå at dyrene får tandproblemer, og en af de nemmeste (og

mest interessante for dyrene) er at tilbyde grene at gnave i. Bøgegrene, hasselgrene, pil og grene

fra frugttræer særligt egnede.

 

Marsvin og C- vitaminmangel

Marsvin kan ikke selv danne c-vitamin, og derfor skal det tilføres gennem kosten. Det meste

marsvine tørfoder er tilsat c vitamin, og derudover er der grøntsager med højt c-vitaminindhold

(eksempelvis persille, broccoli og peberfrugt)

Hvis marsvinenes ikke får tilført nok C-vitamin, nedsættes væksten, levetiden og immunforsvaret,

hvilket kan føre til andre sygdomme. Søfolk fik i gamle dage skørbug af C-vitaminmangel, og det

samme kan ske for marsvin; symptomerne er ledhævelser, vægttab og evt tandlidelser pga at

kæbeknoglen ødelægges.

 

Svamp

Det kan være svært at spotte Svamp hos langhårede marsvin pga deres pels, der skjuler huden.

Symptomerne er pelstab og skællet hud, og mange nybagte marsvineejere er gået i panik over en

skaldet plet bag deres marsvins ører – dog uden grund; alle marsvin er skaldede bag ørerne.

Men pels der falder af samt skællet hud skal behandles, og garvede marsvineejere anbefaler ofte

imaverol (spørg dyrlægen).

 

Hedeslag hos marsvin

Marsvin kan ikke tåle høje temperaturer, og på en varm sommerdag skal de have mulighed for at

køle ned. En nem og hurtig løsning kan være en plastikflaske med koldt vand, omviklet med et

viskestykke – Marsvin er ofte hurtige til at lægge sig tæt ved køleelementet. Hvis dyret allerede har

fået hedeslag skal det omgående flyttes til et køligt område, og førstehjælp er at duppe ører og

fødder med koldt vand. Giv vand med pipette eller engangssprøjte for at undgå dehydrering.

 

Sellnick

Sellnick, også kaldet marsvineskab, er en frygtet sygdom, men den kan kureres. Sygdommen

opstår når en særlig mide graver sig ned i marsvinets hud og lægger æg. Æggene klækkes, bliver

til flere mider, og det hele starter forfra. Symptomerne er kraftig kløe, og tilsidst kradser dyret hul.

Ubehandlet sellnick giver åbne betændte sår og vægttab, da generne er så store at dyret holder op

med at æde. Mistanke om sellnick bør sende en omsorgsfuld marsvineejer til dyrlægen med

marsvinet omgående.

Fire flyvende facts om undulater

Han eller hunundulat_par_på_pind_300'297shutterstock_69708082

Man se på en undulats næb, om det er en han eller en hun. Den øverste del af næbbet er dækket af farvet vokshud (der hvor næseborene sidder), og hvis farven er mørkeblå, er det en han, mens brun vokshud vidner om en hun. Ungernes vokshud er lys lilla.

 

 

 

Mere end en

Undulaterne findes vildt i Australien. De lever i store flokke, og i hver flok kan der være flere

tusinde undulater. Netop derfor er det ikke en god ide kun at have en enkelt undulat.

I en moderne familie er der ofte perioder uden nogen hjemme, og en undulat keder sig, hvis den ikke har noget selskab.

 

Pinde og grene

De aller bedste sidde- og klatrepinde til et undulatbur er dem I selv finder i naturen, og pindene må meget gerne variere i tykkelse. På den måde får undulaterne nemlig brugt fødderne på mange forskellige måder, og de har samtidig noget at pille i. Både grene og pinde fra frugttræer, bøg eller andre løvtræer er velegnede, og det giver jer mulighed for at oplev undulaterne i fuld gang med at afbarke og klatre i grenene.

Tip til sundhedscheck

Noget af det første en dyrlæge spørg undulatejerne om i forbindelse med sygdom er undulatens mavefunktion. Har undulaten dårlig mave, eller er den forstoppet. En sund og rask undulat laver små snegleformede lorte – mørke med en lille hvid klump i midten. Hvis fugleklatten er tynd,grønlig eller slimet, kan det være tegn på maveproblemer. Derfor er det en rigtig god ide altid at holde øje med klatterne. Læs mere om checker om din undulat er syg på “dyrlæge for din undulat- 7 måder at se om din undulat er syg”

 

Vælg en sund landskildpadde

Når du har besluttet dig for, hvilken art af skildpadder, du gerne vil have, er der nogle ting, duLeopardskildpadde i naturen skal være opmærksom på, inden du vælger den eller de skildpadder, der skal med dig hjem.

Sundhedscheck
Det er vigtigt, at du sammen med en voksen finder en god dyrehandler eller en privat opdrætter, der har tid til at give dig nogle gode råd om skildpadder. Se godt på det terrarium hvor skildpadderne bor; det skal være pænt og rent, og alle dyrene i det skal selvfølgelig være raske. Se også på nogle af de andre bure der er i huset eller i butikken – ser det ud til, at dyrene har det godt?

Når du skal vælge en skildpadde, skal du kigge på skjoldet og huden, næbbet og munden, øjnene og kløerne.
Skjoldet skal være hårdt og jævnt uden skader. Eksempelvis må det ikke være fyldt med små toppe, der ligner tobleronechokolade. Også huden skal være glat, men da skildpadder skifter ham, er løse hudflager ikke nødvendigvis tegn på sygdom.
Næbbet må ikke ligne et papegøjenæb (overbid), og hvis du kigger ind i skildpaddens mund, skal den være fugtig og lyserød.
Skildpaddens øjne skal være klare, og næseborene skal være fri for snot – hvis skildpadden er forkølet, kan du måske høre, at det piber, når den trækker vejret.
Kløerne må ligesom næbbet ikke være for lange

Derudover skal du lægge mærke til, hvordan skildpadden opfører sig: en sund skildpadde er aktiv og støtter selvfølgelig på alle fire ben, og hvis den bliver vendt, så den ligger på ryggen, skal den prøve at vende sig om igen.

Skildpaddepas
Europæiske landskildpadder er blandt de mange dyr, der er truet, og derfor skal dyrehandleren give dig et CITES-certifikat, et slags skildpaddepas, når du køber en skildpadde. Uden certifikatet kan du hverken købe eller videresælge skildpadden lovligt.

Det er mange ting at skulle huske på, men når du kommer hjem med et sundt og rask dyr, er det den bedste start på nogle spændende år som skildpaddeejer.