6 ting du skal tænke over, før du får et marsvin

Marsvin_6_ting_du_skal_vide_om_shutterstock_64911310smDet sker, at mennesker anskaffer sig marsvin uden at have tænk sig ordenligt om og undersøgt, om de kan leve godt sammen med marsvin. Det ender desværre alt for ofte med, at marsvinene kommer til at leve under dårlige forhold, bliver aflivet,  eller at ejerne må skille sig af med marsvinet igen på anden vis.

 

1.    Må du holde marsvin?

Må man holde marsvin, der hvor du bor? Der er mange, der bor i lejligheder, hvor man ikke må holde kæledyr og derfor heller ikke marsvin. Desuden er det en god ide, at hele familien har talt sammen om det at have dyr i hjemmet, så alle er indstillet på, at der kommer marsvin i huset.

2.    Kan du og din familie tåle marsvin?

Der er altid en risiko for, at en i familien er allergisk over for marsvinene eller høet. Selv de hårløse marsvin, “skinnyerne”, kan give en allergisk reaktion, og så er der kun en mulighed: at skille sig af med dyrene igen.

Læs “marsvineracer for enhver smag

Hvis du eller din familie er allergisk overfor marsvin eller hø, kan det ikke anbefales, at du anskaffer dig marsvin. Er du  i tvivl, om du er allergisk, så besøg en dyrehandel eller et andet sted hvor der er marsvin og hø tilbring noget tid der, og se om du får kløe i øjnene eller begynder at nyse – det er nemlig sikre tegn på allergi.  Hvis du ved, at du er allergiker, kan du kontakte din læge, så du kan blive testet og finde ud af, hvad du er allergisk overfor.

3.    Marsvin kræver tid, har du tid nok?

Det kræver tid at passe marsvin. Der er selvfølgelig alt det praktiske med at sørge for, at dyrene altid har frisk vand og foder, og at buret altid er tørt og rent. Men alt det er kun en del af pasningen. Du skal også bruge tid på at sikre dig, at dine marsvin er sunde – eksempelvis klippe kløer, tjekke tænder og måske pelspleje. En ting, som mange glemmer, når de har haft deres marsvin i noget tid, er at marsvin er sociale dyr. Det vil sige, at de har et stort behov for at have kontakt med andre marsvin. Du skal dog altid bruge tid på at gøre dine marsvin tamme og stillidsfulde, således at du let kan komme til dem og klippe dets klør. En god måde at gøre marsvin tamme på er at kæle meget med dem eller begynde at træne dem..

4.    Har du plads til dine marsvin – de kræver plads?

Et marsvin kræver rimelig meget plads: en tommelfinger regel er ca. 0,25 kvadratmeter per marsvin. Derud over skal marsvin helst have motion dagligt, det kan enten være frit løb på gulvet, eller at du har en løbegård til dine marsvin i haven. En løbegård er altid at foretrække, da det giver dine marsvin frisk luft, mulighed for at få lidt frisk græs og slidt deres klør.

5.    Kan du anskaffe og bortskaffe foder, affald osv.?

Marsvin kræver selvfølgelig foder, og det skal du kunne skaffe. Hele sommeren kan du selv samle eks. grene, græs og frisk frugt/grønt,  men om vinteren må du købe det, og det kan godt blive dyrt. Hele året igennem skal du give dit marsvin en masse hø og et grundfoder, og grene skal du kunne skaffe året rundt, for det er vigtigt, at marsvinene har noget at gnave i, så tænderne holdes sunde. Læs “Tænder med vokseværk

Du skal påregne at rense dine marsvins bur to gange om ugen, så der bliver en masse foderrester og bundmateriale, som du skal kunne skaffe dig af med. Husk at hvis du kan aflevere det på genbrugsstationen, skal det afleveres under småt brændbart.

6.    Skaf dig mere viden

Husk at det vigtigste er, at du hele tiden prøver at skaffe dig mere viden om marsvinene – både før du anskaffer dig nogle, og når du allerede er den heldige ejer. På den måde kan du og dine marsvin blive ved med at ha et godt liv sammen. Men nu hvor du har læst denne blog, er du allerede på rette vej.

Hvis du stadig har lyst til at holde marsvin, venter der mange gode oplevelser.

Skriv endelig til mitkæledyr.dk, hvis du har nogle spørgsmål.