Marsvineracer for enhver smag

Marsvin_marsvineracer_for_enhver_smagDer findes mange forskellige marsvineracer, hvor både farve, pels og hårlængde varierer, men de hører alle til arten marsvin, og de kan få unger sammen, uanset hvordan de ser ud.

Usynlige “vildsvin”
De vilde marsvin er “vildtfarvede”, og de har samme farve som harer, vilde kaniner og mus: alle hårene i pelsen er ens, men hvert enkelt hår er trefarvet stribet i forskellige brune farver. Vildtfarven er en god kamouflagefarve, og i modsætning til tammarsvinene med de mange farver er de vilde marsvin svære at få øje på for rovdyrene i naturen. Vildtfarven kaldes også “agouti”

Farverigt design
Udover vildtfarven kan marsvin have mange forskellige farver og mønstre.

De mest almindelige farver er sort, hvid, chokoladefarvet, beige, rød og grå, men selvom det lyder mærkeligt, kan marsvin faktisk også være blå. Farven er selvfølgelig ikke rigtig blå, men mere grålig med et blåt skær.

Nogle marsvin har endda pels med en farve, der næsten har metalskær – den kaldes satin

De fleste marsvin er ensfarvede, men der findes flere racer af flerfarvede marsvin.

Du kender sikkert dalmatinerhunden – den er hvid med sorte pletter – men hvad de færreste ved er, at der findes dalmatinermarsvin.

Racen hollænder findes hos både marsvin og kaniner. Både for- og bagenden er mørk, og henover ryggen ses et hvidt bælte.

Hippie eller halvskaldet

Marsvin kan være langhårede, korthårede eller næsten skaldede.

De korthårede er de mest almindelige, og dem der kræver mindst pelspleje.

En lidt speciel race er det ruhårede marsvin, rex-marsvinet, med korte flossede hår, der får pelsen til at ligne pelsen på en gammeldags teddybjørn.

Derudover findes både kort- og langhårede marsvin med en roset i panden eller mange rosetter fordelt på hele kroppen.

De langhårede marsvin kræver særlig pelspleje, da de ikke selv kan holde sig rene og fri for filtret hår.

Et par eksempler på langhårede marsvineracer er coronetten med langhåret pels og en enkelt roset i panden, samt sheltien, der ligner coronetten men ikke har langt hår i hovedet

Hvis du har langhårede marsvin, der skal parre sig og have unger, er det vigtig, at du sørger for at holde hunnens bagende kortklippet.

For det første er det svært for hannen at komme til, hvis der er alt for meget pels.

Men lige så vigtigt er det, at hunmarsvinet efter fødslen kan holde sig ren, og ungerne kan have svært ved at finde dievorterne, hvis moderens pels er for lang.

Læs fra 2 til mange marsvin og ”marsvinunger, klar, parat, start” før du lader dine marsvin få unger.

De senere år har det været muligt at købe skaldede marsvin – de såkaldte skinnier. Skinnierne er ikke helt skaldede men har pels på panden og på poterne. Hvis du har allergi, kan du altså ikke være sikker på, at du kan tåle dem, selvom de altså næsten er hårløse.

Da skinny-marsvinene ikke har nogen pels, er de mere følsomme overfor kulde, så du skal sørge for, at de har det varmt nok og ikke fryser.

Der er mange forskellige racer af marsvin, så der er sikkert et du godt kunne tænke dig, men hvis det er første gang du skal have marsvin er det en god ide at få et korthårede marsvin, der ikke er af en bestemt race, eller en krydsning. Disse er ofte er lidt mere modstandsdygtige og du ikke skal tænke på at pleje dit marsvins pels eller vare så opmærksom på om det har det varmt nok som hvis det ikke havde pels.

Fra to til mange marsvin

marsvin-4-ungerDet er en rigtig spændende og uforglemmelig oplevelse at følge med, når marsvinet får unger. Jo mere du ved om marsvins parringsadfærd, drægtighed (graviditet) og fødslen af ungerne, jo bedre kan du sikre både de voksne og ungernes sundhed gennem hele forløbet.

Ikke for ung og ikke for gammel

Hvis du har besluttet dig for, at dit marsvin skal have unger, venter der en meget spændende tid. Men det er vigtigt at du vælger det helt rigtige tidspunkt, for marsvinet må hverken være for gammelt eller for ungt, når det skal have unger for første gang. Et hunmarsvin kan få unger allerede når hun er en måned gammel, men det er alt for tidligt. Det bedste er at vente, til hun er ca. 5 måneder gammel. En anden og endnu vigtigere ting er, at dit hunmarsvin ikke er for gammelt, når det skal have unger for første gang. Der sker nemlig det, at bækkenet vokser sammen og bliver stift, allerede når hunmarsvinet er 10 – 12 måneder gammelt. Derefter kan en fødsel være til fare for både hende og ungerne, da der er stor risiko for, at der ikke er plads nok til, at ungerne kan komme ud. Derfor husk at hvis dit hunmarsvin er over et år gammelt og aldrig har fået unger, skal du ikke sætte hende sammen med et hanmarsvin! Hvis hun derimod har fået unger før, betyder alderen ikke noget, og hun kan få unger helt til hun er 4 – 5 år gammel.

Parring

Hunmarsvinet kommer i brunst ca. en gang hver anden uge. Når hun er i brunst, kan hun blive drægtig, mens hanmarsvinet kan parre sig og gøre en hun drægtig hele tiden.

Hannen kan lugte, når hunnen er i brunst, og så viser han stor interesse for hende. Han følger efter hende, mens han vrikker med bagdelen og brummer. Hvis hun er interesseret i ham, parrer de sig, og så er det bare at vente, for der går et stykke tid, før man kan se på et hunmarsvin, om hun er blevet drægtig.

Efter parringen dannes en lille voksprop i hunnens kønsåbning. Den forhindrer at sæden løber ud, men den forhindrer også andre hanmarsvin i at parre sig med hunnen. Det har dog vist sig, at hunmarsvinet selv kan fjerne den lille prop, som du så måske finder i buret.

70 dages ventetid

Det sikreste tegn på, at marsvinet skal have unger, er, at hunnen ikke kommer i brunst, og hannen mister interessen for at parre sig med hende. Hvis han alligevel prøver, hopper hun og piber højt, for at understrege at hun virkelig ikke gider, og hun kan godt finde på at sende en stråle tis lige i hovedet på ham.

Hvis dit marsvin er drægtigt, skal du sørge for, at det får mange C-vitaminer. Faktisk skal et marsvin, der venter unger, have dobbelt så meget C-vitamin som marsvin der ikke er drægtige (Læs  ”Marsvin og C-vitamin”).

Marsvin er drægtige i ca. 70 dage. Den første måned tager marsvinet ca.100 gram på, og de sidste par uger endnu mere. Drægtige marsvin, der er tæt på at skulle føde, er næsten lige så brede, som de er lange, og du skal være meget forsigtig, nå du tager dem op.

I dagene op til fødslen sker der noget fantastisk: ungerne begynder at skære tænder, for at gøre dem skarpe. Det lyder så højt, at du kan høre det, hvis du lægger øret til marsvinets mave. Når de  små marsvineunger har skærpet deres tænder, er de klar til selv at æde den føde, som de voksne marsvin æder, ligeså snart de er født.

Nu sker det!

Når marsvinet skal føde, bliver det uroligt og begynder at bygge rede, der består af en lille fordybning i høet. Derfor skal du sørge for, at buret er rent og fyldt med frisk hø.

Det er spændende at være med, når marsvineungerne kommer til verden. Du kan sidde helt stille ved siden af buret og se, hvad der sker, men du skal lade dem være i fred og ikke røre ved dem, mens fødslen står på.

Hunmarsvinet grynter lidt under fødslen og sidder næsten ned på bagdelen, mens hun føder. Hun bøjer sig forover og hiver ungen ud med tænderne, og på den måde får hun også bidt fosterhinden i stykker, så ungen kan trække vejret. Kort tid efter kommer næste unge, og det er normalt, at marsvinet får 2-4 unger af gangen. Til sidst kommer moderkagen – den skal du ikke fjerne, for det er vigtigt, at hunmarsvinet får lov til at æde den. Der er nemlig meget næring i den, og den indeholder også nogle stoffer, der får mælkeproduktionen i gang.

For vilde marsvin er der endnu en fordel ved at moderkagen bliver ædt, for så kan lugten ikke tiltrække rovdyr

Men arbejdet er ikke slut for hunmarsvinet, for ungerne skal slikkes rene og tørre, og de skal have noget at spise, før den lille familie kan ta´ en lur.

Hunmarsvinet kommer i brunst igen samme dag som hun har født, og brunstperioden varer i ca. to døgn. Derfor skal du ikke lade hende gå sammen med en han det første stykke tid.

Hvis du ønsker at få dit marsvin til at yngle, skal du være forberedt på, at det måske ikke lykkes for dig første gang, men der er rigtig mange spændende oplevelser forbundet med at have ynglende marsvin. Inden du planlægger, at dine marsvin skal have unger så læs også ”Marsvineunger – klar, parat, start” om den første måned i marsvineungernes liv!

Tænder med vokseværk – om marsvinets tænder

Marsvin_tænder_tegning_shutterstock_76702090Marsvins tænder vokser hele livet, og hvis de ikke slides konstant, får marsvinet problemer med at bide, tygge og sluge føden. Det kan betyde, at det får for lidt at æde og i værste fald dør, men det behøver ikke at gå så galt, hvis du selv holder øje med dit marsvin. Nedenfor kan du læse hvordan

 

Gnavertænder

Marsvin hører ligesom eksempelvis mus, rotter og bævere til gruppen af gnavere, og fælles for alle gnaverne er deres helt specielle store lange fortænder.

Marsvinet har både fortænder og kindtænder. Fortænderne bruges til at bide stykker af føden med, og kindtænderne bruges til at tygge føden. I modsætning til vores tænder så vokser marsvinets tænder igennem hele deres liv, og hvis de ikke slides, kan de vokse sig så lange, at marsvinet ikke kan æde.

 

Tænderne skal bruges

Marsvinet skal bruge sine tænder, og derfor er det rigtig godt, hvis du sørger for at give det grene at gnave i – gerne hasselgrene eller grene fra frugttræer, da de ikke er giftige. Der er vitaminer og mineraler i barken, marsvinet får brugt tænderne, og der er mindre risiko for, at det har lyst til at bide i ledninger eller andre ting, når du har det ude af buret.. Når du fodrer, er det også en god ide at bruge store foderpiller og store stykker frugt og grønt, så marsvinet er nødt til at bruge fortænderne til at bide stykker af og derefter kindtænderne til tyggearbejdet.

 

Sådan gør du:

Det er vigtigt, at du holder øje med, om dit marsvins tænder er sunde, for den mest almindelige grund, til at marsvin får dårlig mave og taber sig, er tandproblemer. Det kan være svært at komme til at kigge på marsvinets tænder, men her er nogle råd til hvad du kan gøre:

  • vej dit marsvin en gang om ugen – vægten kan godt ændre sig lidt fra uge til uge, men taber det sig 50 – 100 g om ugen, skal du snakke med en dyrlæge
  • hold øje med marsvinelortene – hvis de pludselig bliver små og ikke ser ud som de plejer, skal du også være ekstra opmærksom
  • æder marsvinet sin mad? Hvis du kan se, at der slet ikke er spist af det foder, du har lagt i buret, er der noget galt
  • ligger der en masse små stykker afbidt foder i buret? Det kan være tegn på, at marsvinet ikke kan synke, måske fordi kindtænderne er blevet for store

Husk at når du holder kæledyr, er det dit ansvar at sørger for, at dyret har det godt. Pas godt på dit marsvin, for så kan I få mange gode timer sammen.