De mest almindelige marsvinesygdomme

Marsvin kan på ligefod med andre dyr få flere forskellige sygdomme, blandt de almindeligste sygdomme er:

• Tandproblemer

• C-vitaminmangel og skørbug

• Svamp

• Hedeslag

• Sellnick – marsvineskab

 

Marsvin er byttedyr, og derfor vil de i naturen være lette ofre, hvis de er syge. Rovdyr vil altid gå

efter svage dyr, og marsvin vil til enhver tid prøve at skjule, at de er syge. Derfor er der en risiko

for, at sygdommen først opdages, når det er for sent.

Der knytter sig dog en række symptomer til de forskellige sygdomme, og dem bør enhver

marsvineejer holde øje med.

 

Tandproblemer hos marsvin

Marsvin har rodåbne tænder, hvilket vil sige, at tænderne vokser hele livet. Derfor skal de også

slides, og sker det ikke, kan marsvinet få problemer med at æde.

Ofte bliver det først opdaget, når marsvinet har tabt sig så meget, at det er synligt. Hold øje med,

om dyret æder, og om vægten er stabil. Det er nemt at checke fortænderne, men med

kindtænderne er det straks meget sværere, og der skal en dyrlæge på den opgave. Hvis

kindtænderne bliver for lange og eventuelt vokser skævt, kan de i værste fald danne en såkaldt

tandbro, der vokser ind over tungen og forhindrer at dyret kan synke. Ofte vil der så ligge masser

af små stykker foder i buret, som dyret har bidt af med fortænderne men ikke har været i stand til

at synke. Dyrlægen kan ordne fortænderne med det samme, men kindtænderne kræver narkose.

Man kan selv gøre meget for at undgå at dyrene får tandproblemer, og en af de nemmeste (og

mest interessante for dyrene) er at tilbyde grene at gnave i. Bøgegrene, hasselgrene, pil og grene

fra frugttræer særligt egnede.

 

Marsvin og C- vitaminmangel

Marsvin kan ikke selv danne c-vitamin, og derfor skal det tilføres gennem kosten. Det meste

marsvine tørfoder er tilsat c vitamin, og derudover er der grøntsager med højt c-vitaminindhold

(eksempelvis persille, broccoli og peberfrugt)

Hvis marsvinenes ikke får tilført nok C-vitamin, nedsættes væksten, levetiden og immunforsvaret,

hvilket kan føre til andre sygdomme. Søfolk fik i gamle dage skørbug af C-vitaminmangel, og det

samme kan ske for marsvin; symptomerne er ledhævelser, vægttab og evt tandlidelser pga at

kæbeknoglen ødelægges.

 

Svamp

Det kan være svært at spotte Svamp hos langhårede marsvin pga deres pels, der skjuler huden.

Symptomerne er pelstab og skællet hud, og mange nybagte marsvineejere er gået i panik over en

skaldet plet bag deres marsvins ører – dog uden grund; alle marsvin er skaldede bag ørerne.

Men pels der falder af samt skællet hud skal behandles, og garvede marsvineejere anbefaler ofte

imaverol (spørg dyrlægen).

 

Hedeslag hos marsvin

Marsvin kan ikke tåle høje temperaturer, og på en varm sommerdag skal de have mulighed for at

køle ned. En nem og hurtig løsning kan være en plastikflaske med koldt vand, omviklet med et

viskestykke – Marsvin er ofte hurtige til at lægge sig tæt ved køleelementet. Hvis dyret allerede har

fået hedeslag skal det omgående flyttes til et køligt område, og førstehjælp er at duppe ører og

fødder med koldt vand. Giv vand med pipette eller engangssprøjte for at undgå dehydrering.

 

Sellnick

Sellnick, også kaldet marsvineskab, er en frygtet sygdom, men den kan kureres. Sygdommen

opstår når en særlig mide graver sig ned i marsvinets hud og lægger æg. Æggene klækkes, bliver

til flere mider, og det hele starter forfra. Symptomerne er kraftig kløe, og tilsidst kradser dyret hul.

Ubehandlet sellnick giver åbne betændte sår og vægttab, da generne er så store at dyret holder op

med at æde. Mistanke om sellnick bør sende en omsorgsfuld marsvineejer til dyrlægen med

marsvinet omgående.

Fodring af marsvin

marsvin

Marsvin er lige så forskellige som mennesker, når det drejer sig om livretter. Men det er dit ansvar, at marsvinet får det rigtige foder. Desværre er der mange der tror, at marsvin og kaniner kan nøjes med at æde eksempelvis gulerødder og salat, men sådan er det ikke.

 

Udover vand kan man inddele foderet i fire hovedgrupper:

  •  hø
  • tørfoder
  • frugt og grønt
  • og det foder, du selv kan samle

 

Det vigtigst foder for marsvin er hø. Hø er grundfodret og dit marsvin skal altid have adgang til hø af god kvalitet.

 

 

Tørfoder

Tørfoder kan du købe mange steder, men kig efter foderpiller, der er store, så marsvinet skal bruge fortænderne til at findele med. Du skal undgå foder med hele majs og korn i, da marsvin, især dem, der ikke får særlig meget motion, hurtigt bliver for tykke. Det er også en god ide at købe tørfoder der indeholder c-vitamin. Marsvin kan nemlig ikke selv danne c- vitamin, og selvom der findes dråber til at komme i vandet, er det ikke altid løsningen, da mange marsvin så lader være med at drikke vandet, da det smager underligt. Det kan du læse meget mere om i afsnittet “marsvin og c-vitamin

 

Frisk frugt og grønt

Du kan forsøge at fodre med eksempelvis gulerødder, rødbeder, æbler, persille, agurk, tomat, peberfrugter og salat. Du skal bare huske, at grøntsager som feks agurk og tomat indeholder rigtig meget vand og ikke har et særligt stort indhold af næringstoffer.

Du kan også fodre med kål, men start med små mængder hvis marsvinet ikke er vant til at spise det.

 

Selvhenter

Prøv selv at finde frisk foder til dine marsvin.

Måske har I selv nogle frugttræer i haven, eller måske er der nogle søde naboer, der godt vil gi dig et par grene. Du kan også fodre med hassel, pil og bøgegrene. Det er nødvendigt for marsvin altid at have noget at gnave i, da deres tænder vokser hele livet, og derfor skal de også slibes ned hele tiden. Læs mere i afsnittet “tænder med vokseværk”

Kløver, mælkebøtter og frisk græs plejer også at være delikatesser, som de fleste marsvin glade kaster sig over.

Du finder hurtigt ud af, hvilke vilde planter marsvinet sætter pris på, men det er en god ide, at få en voksen til at hjælpe dig med at finde de rigtige planter i starten.

 

“Vildsvinet” – det vilde marsvin

Marsvin lever vildt på græssletterne omkring Andesbjergene i Sydamerika. De lever i små familiegrupper med en enkelt han, nogle hunner og selvfølgelig ungerne. De er planteædere, og så er de byttedyr for både slanger, rovfugle og store katte.

Vildt marsvin

Vildt marsvin

Det ligger i marsvinenes adfærd at flygte, hvis noget truer dem, og derfor er det også helt naturligt for dem at prøve at flygte, når du tager dem op. Et godt tip er at placere buret højt, så virker du ikke så stor og truende, og det bliver nemmere at gøre dem håndtamme.

 

Man ved fra udgravning af gamle køkkenmøddinger, hvor man har fundet masser af knogler fra marsvin, at indianerne i flere tusind år har holdt marsvin som husdyr, fuldstændig på samme måde som vi i Danmark holder høns. Den dag idag er marsvin populære husdyr i Sydamerika, hvor de lever tæt sammen med mennesker i små hytter. Marsvinenes kød er populært, og hvis man går på restaurant i Sydamerika er marsvin tit det dyreste på menukortet.

 

Der er meget næring i marsvinenes lorte, og indianerne tørrer lortene, pulveriserer dem og bruger pulveret som gødning på markerne.

 

Når man skal spå om vejret, bruger man også marsvin; man afliver marsvinet, sprætter det op og kigger på indvoldene.

 

Marsvin har i ca 500 år været populære kæledyr i Europa, og selvom de bliver holdt som husdyr i Sydamerika for at ha kød i huset, er der alligevel også indianerbørn, der holder marsvin som kæledyr.