Sponsoreret indhold




Skildpadden – padden, der ikke er en padde

Landskildpade_og_grønfrøHvis du spørger dine venner om en skildpadde er et krybdyr eller en padde, vil de fleste nok gætte på, et den er en padde, på grund af navnet “skildpadde”, men det er ikke rigtigt. En skildpadde er et krybdyr ligesom krokodiller, slanger og øgler, og hvis du kigger på en skildpadde, vil du også kunne se, at den mere ligner en øgle end eksempelvis en frø, der er en padde.
Vild med varme
Skildpadder er ligesom alle andre krybdyr vekselvarme, udvikler æg, har skæl og skifter ham.
Da de ikke selv kan lave varme, er de afhængige af varme fra omgivelserne, og da de heller ikke kan svede eller afkøle sig selv, vil de søge skjul hvor der er lidt køligere
Derfor skal du også sørge for, at din skildpadde har en varmelampe, så den kan varme sig op, men der skal også være steder i terrariet, hvor den kan komme væk fra varmen. Hvor varmt det skal, være kan svinge fra skildpadde art til skildpadde art.
Æggebakke
Alle skildpadder lægger æg på land, og æggene er omgivet af en hård kalkskal, ligesom du kender det fra hønseæg.
Hunskildpadden vælger ofte et redested, der ligger højt, for så løber vandet væk fra reden, hvis det regner. Hun bruger bagbenene til at grave et hul med, og når æggene lægges fanger hun dem med bagbenene og lægger dem tilrette i reden. Når alle æggene er lagt, bruger hun igen bagbenene til at skovle jorden tilbage over æggene med.
Hud og skæl
Skildpaddens hoved og ben er dækket af skæl, der er lavet af det samme som dit hår og dine negle. Skællene er med til at beskytte mod slid og udtørring, og når skildpadden skifter ham, er det skællenes yderste hornlag, der skaller af i mindre flager, på samme måde som din hud skaller, hvis du har været for længe i solen og er blevet solskoldet.

Pansret burger
Skildpaddens skjold holder kroppen godt beskyttet mod både omgivelserne og rovdyr.
Ribben og ryghvirvler er vokset fast på indersiden af skildpaddens skjold, og hvis skjoldet flækker, er der stor risiko for, at der sker brud på disse knogler. Derfor skal du holde godt fast på din skildpadde, når du tager den op – et rigtig godt råd er at holde den med begge hænder, ligesom når du holder en burger!

Selvom det ikke er en padde, kan den blive tudsegammel
Hvis du indretter et godt terrarium og fodrer skildpadden rigtigt, så kan din skildpadde blive meget gammel – faktisk kan du, hvis du er heldig, have den hele livet. Så tænk på det, inden du anskaffer dig en skildpadde.