Sponsoreret indhold




Marsvin og C-vitaminer

Marsvin_C-vitamin_peberfrugt_shutterstock_80955667Marsvinet kan ikke selv danne C-vitaminer, og derfor skal du sørge for, at dit marsvin får tilstrækkelig med C-vitamin i sit daglige foder

Hvorfor skal marsvinet have C-vitamin?

Du spiser måske vitaminpiller for at være sikker på at få vitaminer nok, men du skal også sørge for, at dit marsvin får tilstrækkelig med C-vitamin. I modsætning til de fleste andre pattedyr kan marsvinet nemlig ikke selv danne C-vitamin i kroppen.

Sådan giver du dit  marsvin c-vitamin:

Heldigvis kan du let give dit marsvin c-vitamin og du kan gøre det på flere måder:

Når du fodrer med frisk grønt, kan du vælge grøntsager og frugt med ekstra stort indhold af C-vitamin. For eksempel indeholder persille (som marsvin elsker) ca. 40 gange så meget C-vitamin som gulerødder. Også peberfrugt, broccoli, hyben og appelsin indeholder rigtig meget C-vitamin, men du skal kun fodre med appelsin en gang om ugen, da marsvinets tand-emalje kan tage skade af for meget syre.

  • Kig efter foderpiller lavet specielt til marsvin – der er ofte tilsat C-vitamin

Hvis dit marsvin er drægtigt (skal have unger), har det brug for dobbelt så meget c-vitamin som ellers!

Lortevitaminpiller

Hvis du en dag opdager, at dit marsvin æder nogle af sine egne lorte, skal du ikke blive bange for, at der er noget galt med marsvinet. Det er helt normalt, og hvis du lægger mærke til det, er det nogle særlige små bløde lorte, der indeholder mange vitaminer, som marsvinet æder.

Symptomer på c-vitaminmangel

Allerede efter 2 uger uden C-vitamin påvirkes marsvinets sundhed.

Hold øje med om dit marsvin har tynd mave, taber sig eller æder mindre, end det plejer. Også en uplejet pels kan være tegn på C-vitaminmangel.

Når du spiser din daglige vitaminpille så tænk på, at også dit marsvin har brug for vitaminer og sundt foder.