De mest almindelige marsvinesygdomme

Marsvin kan på ligefod med andre dyr få flere forskellige sygdomme, blandt de almindeligste sygdomme er:

• Tandproblemer

• C-vitaminmangel og skørbug

• Svamp

• Hedeslag

• Sellnick – marsvineskab

 

Marsvin er byttedyr, og derfor vil de i naturen være lette ofre, hvis de er syge. Rovdyr vil altid gå

efter svage dyr, og marsvin vil til enhver tid prøve at skjule, at de er syge. Derfor er der en risiko

for, at sygdommen først opdages, når det er for sent.

Der knytter sig dog en række symptomer til de forskellige sygdomme, og dem bør enhver

marsvineejer holde øje med.

 

Tandproblemer hos marsvin

Marsvin har rodåbne tænder, hvilket vil sige, at tænderne vokser hele livet. Derfor skal de også

slides, og sker det ikke, kan marsvinet få problemer med at æde.

Ofte bliver det først opdaget, når marsvinet har tabt sig så meget, at det er synligt. Hold øje med,

om dyret æder, og om vægten er stabil. Det er nemt at checke fortænderne, men med

kindtænderne er det straks meget sværere, og der skal en dyrlæge på den opgave. Hvis

kindtænderne bliver for lange og eventuelt vokser skævt, kan de i værste fald danne en såkaldt

tandbro, der vokser ind over tungen og forhindrer at dyret kan synke. Ofte vil der så ligge masser

af små stykker foder i buret, som dyret har bidt af med fortænderne men ikke har været i stand til

at synke. Dyrlægen kan ordne fortænderne med det samme, men kindtænderne kræver narkose.

Man kan selv gøre meget for at undgå at dyrene får tandproblemer, og en af de nemmeste (og

mest interessante for dyrene) er at tilbyde grene at gnave i. Bøgegrene, hasselgrene, pil og grene

fra frugttræer særligt egnede.

 

Marsvin og C- vitaminmangel

Marsvin kan ikke selv danne c-vitamin, og derfor skal det tilføres gennem kosten. Det meste

marsvine tørfoder er tilsat c vitamin, og derudover er der grøntsager med højt c-vitaminindhold

(eksempelvis persille, broccoli og peberfrugt)

Hvis marsvinenes ikke får tilført nok C-vitamin, nedsættes væksten, levetiden og immunforsvaret,

hvilket kan føre til andre sygdomme. Søfolk fik i gamle dage skørbug af C-vitaminmangel, og det

samme kan ske for marsvin; symptomerne er ledhævelser, vægttab og evt tandlidelser pga at

kæbeknoglen ødelægges.

 

Svamp

Det kan være svært at spotte Svamp hos langhårede marsvin pga deres pels, der skjuler huden.

Symptomerne er pelstab og skællet hud, og mange nybagte marsvineejere er gået i panik over en

skaldet plet bag deres marsvins ører – dog uden grund; alle marsvin er skaldede bag ørerne.

Men pels der falder af samt skællet hud skal behandles, og garvede marsvineejere anbefaler ofte

imaverol (spørg dyrlægen).

 

Hedeslag hos marsvin

Marsvin kan ikke tåle høje temperaturer, og på en varm sommerdag skal de have mulighed for at

køle ned. En nem og hurtig løsning kan være en plastikflaske med koldt vand, omviklet med et

viskestykke – Marsvin er ofte hurtige til at lægge sig tæt ved køleelementet. Hvis dyret allerede har

fået hedeslag skal det omgående flyttes til et køligt område, og førstehjælp er at duppe ører og

fødder med koldt vand. Giv vand med pipette eller engangssprøjte for at undgå dehydrering.

 

Sellnick

Sellnick, også kaldet marsvineskab, er en frygtet sygdom, men den kan kureres. Sygdommen

opstår når en særlig mide graver sig ned i marsvinets hud og lægger æg. Æggene klækkes, bliver

til flere mider, og det hele starter forfra. Symptomerne er kraftig kløe, og tilsidst kradser dyret hul.

Ubehandlet sellnick giver åbne betændte sår og vægttab, da generne er så store at dyret holder op

med at æde. Mistanke om sellnick bør sende en omsorgsfuld marsvineejer til dyrlægen med

marsvinet omgående.

Krybdyr som kæledyr

Krybdyr bliver aldrig tamme på samme måde som f.eks hunde, marsvin og undulater, men det kan alligevel være rigtig spændende at have dem som hobbydyr.

Både skildpadder, slanger, krokodiller og øgler er krybdyr, og selv om de er meget forskellige, har de også en del tilfælles.

 

Æg og fødsler

Næsten alle krybdyr lægger æg, men hos nogle slanger klækker æggene inden de bliver lagt, og så kravler ungerne selv ud – næsten lige som en rigtig fødsel. Hos den danske hugorm og den sydamerikanske boaslange foregår det feks på den måde.

Æg fra skildpadder og krokodiller er hårde og minder om fugleæg, mens slangernes og øglernes æg er bløde og mere læderagtige.

 

Krybdyr mangler termostat

Alle krybdyr er vekselvarme . Deres kropstemperatur veksler med omgivelserne, og de må kravle i skygge, hvis de har det for varmt eller ud i solen hvis det bliver for koldt. Derfor skal et krybdyr i et terrarie altid have et sted, hvor det kan blive varmet op, og et sted hvor det kan køle ned.

 

Skællet hud og ham

Som I sikkert ved, har krybdyr skæl i stedet for pels og fjer. Skællene er lavet af det samme som negle og dit hår – et stof der hedder keratin.

Ligesom menneskets hud udskiftes, så skifterne krybdyr også ham. Hammen er det yderste tynde hudlag, og slangerne skifter hele hammen på en gang, mens andre krybdyr skifter den i mindre stykker – lidt som når vi skaller om sommeren.

Finurlige facts om krybdyret skildpadden

Skildpadder er krybdyr, og selv om de ikke kun findes på land men også i havet og i ferskvand, trækker de vejret ved hjælp af lunger, fuldstændig lige som feks pattedyr og fugle.

Sumpskildpadder og landskildpadder er populære som kæledyr, men de har meget forskellige foder- og terrariebehov, og det er vigtigt at sætte sig ind i, før man køber en skildpadde.

Blomster og badning

Sumpskildpadderne har brug for både vand og land i deres terrare – vand de kan svømme i, og en landdel hvor de kan kravle op og få varmen. Og så æder de næsten kun kød:  i naturen er det bla insekter, snegle og småfisk, men I kan prøve jer frem med små stykker kød, rejer eller insekter, I selv finder.

Landskildpadderne har ikke brug for et svømmebassin, men de skal have adgang til drikkevand. De foretrækker planteføde, og I kan selv finde mælkebøtter, brændenælder og skvalderkål til dem. Prøv at give skildpadden spiselige blomster i forskellige farver og se hvad den helst vil have. De fleste vil sjovt nok helst have gule blomster. I skal alligevel tilbyde skildpadden lidt kød af og til – hvis skildpadden går udendørs om sommeren, vil den af og til æde en regnorm helt af sig selv.

Pas til ”padden”

Ikke alle ved, at skildpadder er truet af udryddelse. Det er de blandt andet, fordi vi mennesker i mange hundrede år har spist dem og brugt dem til kæledyr. Derfor skal I aldrig købe en skildpadde, der er fanget i naturen, og det kan I undgå, hvis I sørger for at få papirer på, hvor skildpadden kommer fra – en slags skildpaddepas. Papirerne kaldes for CITES-papirer, og CITES står for Convention on International Trading of Endangered Species.

Skildpaddeburger

Skildpadder kan ikke tåle at blive tabt. Deres ryghvirvler er vokset sammen med skjoldet, og ryggen brækker let, hvis man taber skildpadden. Den bedste måde at holde skildpadden på er med begge hænder, ligesom når man holder på en stor burger.